Dansk NHL-keeper har løftet Toronto mod bedre tider
Toronto Maple Leafs er på fremmarch i NHL med danske Frederik Andersen i målet. Foto: AP/Nathan Denette
AP/Nathan Denette
Frederik Andersen gør det i øjeblikket godt for Toronto Maple Leafs, der bejler til plads i NHL-slutspillet.
Ishockeymålmanden Frederik Andersen har spillet sig op efter en hård start i Toronto Maple Leafs.
Den 27-årige dansker skulle efter sommerskiftet fra Anaheim Ducks vænne sig til at spille med et helt nyt forsvar, hvilket betød, at han lukkede en hel del mål ind.
I øjeblikket er situationen anderledes, og med en redningsprocent på 92 er Frederik Andersen en af hovedårsagerne til, at Toronto Maple Leafs er på fremmarch i NHL.
I sidste sæson var Toronto-holdet det dårligste af samtlige 30 hold i NHL - og målscoren var på minus 48.
Med Frederik Andersen i målet er målscoren i denne sæson på plus 9, og det canadiske storhold bejler kraftigt til en af de 16 pladser i slutspillet.
- Mit job er at give holdet en chance for at vinde hver kamp, siger danskeren til avisen Toronto Sun.
- Holdkammeraterne har været gode til at hjælpe mig, og vi sætter ikke vores føringer over styr, så det er sjovt, fortsætter han.
Næste opgave for Frederik Andersen er udekampen mod Frans Nielsen og Detroit Red Wings. Opgøret spilles natten til torsdag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker