Dansk NHL-målmand er klar til slutspillet efter pragtpræstation
Frederik Andersen (31) i målet stopper New York Islanders' Casey Cizikas' skud i 2-1-sejren i New York. Foto: Bruce Bennett/Ritzau Scanpix
Bruce Bennett/Ritzau Scanpix
Frederik Andersen høster store roser, efter at han blot lukkede et mål ind i Toronto Maple Leafs sejr i NHL.
Den danske NHL-målmand Frederik Andersen skal spille med i slutspillet, Stanley Cup.
Det står klart, efter at den 29-årige danskers hold, Toronto Maple Leafs, slog New York Islanders 2-1 i Nassau Coliseum i New York.
Med sejren har Toronto Maple Leafs 99 point i Eastern Conferences Atlantic-division og er dermed sikret en plads i slutspillet.
Frederik Andersen blev den store helt for Maple Leafs, da han reddede 28 ud af 29 skud og dermed endte med en redningsprocent på 96,6 procent.
Canadiske John Tavares scorede et af Maple Leafs to mål. Efter kampen roste han danskerens præstation.
- Han har været vores rygrad gennem hele året. Det er dejligt at se ham have sådan en aften. Han så så fattet og rolig ud, siger John Tavares ifølge nyhedsbureauet AP.
Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs er sikre på at møde Boston Bruins i slutspillets første runde. Holdet kan stadig nå at få hjemmebanefordel.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned