Frederik Andersen (t.h.) i en redning mod Los Angeles Kings. Foto: Jae C. Hong/AP/POLFOTOJae C. Hong/AP/POLFOTO
Frederik Andersen var tilbage i målet, og spillede godt, da Anaheim tabte 2-3 i Los Angeles natten til søndag.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Anaheim-træner Bruce Boudreau har stadig tillid til Frederik Andersen, selv om han hev den danske ishockeymålmand ud efter en skidt præstation i onsdags.
Natten til søndag var den danske målmand tilbage i målet i Anaheims NHL-kamp mod Los Angeles Kings.
Danskeren klarede 34 af 37 skud fra hjemmeholdet, men kunne ikke forhindre, at de regerende Stanley Cup-vindere tog sejren med 3-2 efter overtid.
Los Angeles' slovenske stjernespiller Anze Kopitar udlignede til 2-2 midt i tredje periode, hvor Anaheim havde en spiller i straffeboksen, og det gentog sig igen i overtiden, hvor Jarret Stoll passerede den ellers ret succesrige danske målmand.
Anaheim fik et point, for nederlaget i overtid, og holdet har fået point i sine seneste syv kampe i træk.
Annonce
Frederik Andersen har vist sig som en af de bedste målmand i verdens bedste ishockeyliga siden sæsonstarten for fem uger siden. Målt på antallet af scoringer imod sig, er Frederik Andersen nummer to i NHL med 1,86 mål pr. kamp. Målt på redningsprocent er han nummer 3 med 93,3 procent.
Lars Eller og Montreal vandt lørdag 6-3 hjemme over Philadelphia Flyers. Hjemmeholdet kom foran 3-0 i et propfyldt Bell Center, men gæsterne blev lukket ind i kampen, og kom op på kun et måls forskel før Montreal scorede kampens to sidste mål og vandt 6-3.
Lige som Lars Eller var pointløs, var Frans Nielsen det også hos New York Islanders. Holdet fra Long Island tabte 2-5 i Florida, hvor Tampa Bay har hjemmebane.
Skidt nyt var der også til Frans Nielsens gode ven Peter Regin. Danskerens klub Chicago Blackhawks sendte lørdag 28-årige Peter Regin retur til udviklingsholdet Rockford Icehogs. I stedet hentede Chicago den 22-årige svensker Joakim Nordström op til NHL-holdet.
Frederik Andersen (t.h.) i en redning mod Los Angeles Kings. Foto: Jae C. Hong/AP/POLFOTOJae C. Hong/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde