Dansk OL-deltager stopper karrieren
BMX-rytteren Amanda Sørensen, der repræsenterede Danmark ved OL i Beijing, har valgt at indstille sin karriere.
For et år siden optrådte hun på den helt store scene ved OL i Beijing, men nu har Nordens bedste kvindelige BMX-kører, danske Amanda Sørensen, valgt at indstille karrieren. Det sker, efter hun har holdt pause fra sporten i nogle måneder.
- Månederne væk fra top-BMX har overbevist mig om, at jeg skal prøve noget nyt. Og primært ønsker jeg at fokusere på uddannelse i de kommende år. Jeg har overvejet at fortsætte, men for at det skulle give mening, så ville det kræve, at jeg var indstillet på at gå efter et bedre resultat ved OL i 2012, end det jeg opnåede i 2008. Men jeg føler, at det vil kræve mere, end jeg er klar til - og derfor vælger jeg at stoppe nu, siger Amanda Sørensen.
Ved OL i Beijing blev semifinalen endestation for den nu tidligere BMS-rytter.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker