Dansk OL-guldvinder og Hall of Fame-medlem er død
Erik Hansen fik en stormende modtagelse i Holstebro, da han d. 5. september 1960 vendte hjem fra Olympiaden i Rom. Foto: Jyllands-Posten/POLFOTO/arkiv
Jyllands-Posten/POLFOTO/arkiv
Erik Hansen, der vandt olympisk guld i kajak i 1960, er død. Han blev 74 år.
En af dansk idræts store personligheder er død.
Hall of Fame-medlemmet Erik Hansen blev 74 år, skriver Dagbladet Holstebro-Struer på sin hjemmeside.
Elektrikeren fra Holstebro vandt i 1960 guld i 1000 meter enerkajak ved OL i Rom, og ved samme OL var han med til at vinde bronze i 4x500 meter stafet.
Otte år senere, ved OL i Mexico City, vandt Erik Hansen sin tredje olympiske medalje, da han blev nummer tre i 1000 meter enerkajak.
Ved samme OL var Erik Hansen dansk fanebærer. Han deltog ved OL i alt fire gange.
Han vandt 37 danske mesterskaber fra 1958-72, og hentede i alt 12 medaljer i VM- og EM-sammenhæng.
Erik Hansen blev i 1992 medlem med det samme, da Sportens Hall of Fame blev etableret.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker