Dansk profil sikrer Romas kvinder pokaltitel i straffeduel
Sanne Troelsgaard - her i aktion for Danmark - har vundet to titler med Roma siden sin ankomst i vinter. (Arkivfoto). Foto: Gary Day/Ritzau Scanpix
Sanne Troelsgaard omsatte det afgørende straffespark, da Romas kvinder fredag vandt pokalfinalen.
Landsholdsveteranen Sanne Troelsgaards eventyr i italienske Roma fik et nyt kapitel fredag aften.
Den 35-årige dansker kom på banen efter en times spil i pokalfinalen mod Fiorentina og var med til vende 1-3 til 3-3 efter 90 minutter.
Og efter en målløs forlænget spilletid omsatte den bundrutinerede dansker Romas femte og afgørende forsøg i straffesparkskonkurrencen, hvilket naturligvis udløste stor jubel med holdkammeraterne.
Titlen er Troelsgaards anden i Roma, efter at hun i vinter skiftede til klubben fra engelske Reading.
Roma tog således også et sikkert mesterskab, og selv om spilletiden har været svingende for danskeren, har hun en ikke uvæsentlig aktie i titlen.
I marts blev hun matchvinder i en 2-1-sejr over Inter på udebane, og siden scorede hun også i en 5-0-sejr over Fiorentina, da mesterskabet var sikret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned