Dansk racerkvinde genvinder mesterskab i USA
Christina Nielsen triumferede igen i USA. Foto: /ritzau/AP/David Vincent/arkiv
/ritzau/AP/David Vincent/arkiv
Christina Nielsen sikrede sig for andet år i træk IMSA-mesterskabet sammen med Alessandro Balzan.
For andet år i træk har racerkøreren Christina Nielsen vundet det amerikanske IMSA-mesterskab i GTD-klassen.
Natten til søndag dansk tid måtte hun og makkeren, italieneren Alessandro Balzan, ganske vist nøjes med en niendeplads i den afsluttende afdeling på Road Atlanta, men samlet vandt duoen mesterskabet.
- Det føles helt uvirkeligt at have vundet mesterskabet to år i træk og særligt i år, med alle de stærke fabriksteams der er kommet ind i klassen. Så jeg er utrolig glad og stolt over at få endnu et mesterskab.
- Løbet i dag var noget møg. Men heldigvis har vi kørt nogle fantastiske løb i løbet af sæsonen, som har givet os mesterskabet.
- Jeg ved endnu ikke, hvad fremtiden kommer til at bringe, men jeg ved, at jeg ikke kommer til at køre hos Scuderia Corsa, siger Christina Nielsen i en pressemeddelelse.
Også i GTD-klassen blev Michael Christensen nummer to på Road Atlanta i sin Porsche.
I GTLM-klassen vandt Jan Magnussen og spanske Antonio Garcia samlet mesterskabet efter en andenplads i deres Corvette.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned