Dansk racerkvinde skriver historie med mesterskab i USA
Christina Nielsen ses her under årets Le Mans. Lørdag sikrede hun sig et mesterskab i amerikansk løbsserie. Foto: Polfoto/Jan Sommer
Polfoto/Jan Sommer
Christina Nielsen er den første kvinde, der har vundet et større internationalt sportsvognsmesterskab.
Den danske racerkvinde Christina Nielsen skrev sig ind i motorsportshistorien, da hun lørdag aften vandt det amerikanske IMSA-mesterskab i GTD-klassen efter et dramatisk løb på Road Atlanta.
Med titlen blev hun den første kvinde, der har vundet et større internationalt sportsvognsmesterskab.
Forud for det ti timer lange løb Petit Le Mans vidste Christina Nielsen og makkeren Alessandro Balzan, at hun blot skulle fuldføre hendes minimums køretid på tre timer for at vinde mesterskabet.
Det klarede danskeren, og hun sluttede sammen med resten af sit team på tredjepladsen i løbet.
- Det er helt ubeskriveligt. Det er jo det her, alle racerkørere drømmer om. Vi har arbejdet hårdt for det hele året, så at stå som vinder af et IMSA-mesterskab er helt utroligt, siger Christina Nielsen i en pressemeddelelse.
Tidligere har både Tom Kristensen og Jan Magnussen vundet mesterskaber i IMSA-serien, men det var i andre bilklasser.
Sidste år missede Christina Nielsen Tudor-mesterskabet efter en dårlig dag i sæsonens sidste afdeling.
Tidligere i år debuterede hun i Le Mans, hvor også hendes far, Lars Erik Nielsen, tidligere har været med.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde