Dansk rigmand tæt på Charlton-køb: Retlig hurdle klaret
Charlton-manager Lee Bowyer kan formentlig se frem til snart at få en dansker som sin øverste chef. (Arkivfoto) Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Paul Childs/Ritzau Scanpix
Retten har nu afvist Paul Elliotts krav på ejerskabet af Charlton, hvor Thomas Sandgaard er klar til at købe.
Det var sandsynligvis den sidste forhindring for dansk ejerskab af den tidligere Premier League-klub Charlton Athletic, som tirsdag blev fejet af vejen i retten i England.
Paul Elliotts krav om at bremse salget af klubben til den danske rigmand Thomas Sandgaard blev afvist af dommeren i sagen. Det skriver Sky Sports.
Elliott hævede, at han tilbage i maj købte hovedaktionæren Panorama Magics 65 procent aktieandel for et enkelt pund.
Det fandt dommeren ikke bevis for, ligesom dommeren understregede, at det kunne have voldsomme økonomiske konsekvenser for klubben, hvis en overtagelse blev trukket i langdrag.
Sandgaard fløj fra sin bopæl i USA til England i sidste uge for at forhandle en overtagelse af klubben med Panorama Magic hjem.
Han skulle have fortalt Sky Sports, at hele handlen er linet op, og at den formentlig går igennem i denne uge. Og med rettens afgørelse i hånden kan handlen også gennemføres.
Charlton spillede i Premier League i syv sæsoner i træk fra 2000 og frem, men siden har klubben ikke været at finde i Englands bedste række.
Tværtimod har man vekslet mellem at spille i næstbedste række, The Championship, og den tredjebedste række, League 1.
I sidste sæson rykkede klubben ned fra The Championship og skal altså i den kommende sæson slå sine folder i Englands tredjebedste række.
Klubbens historie dateres tilbage til 1905, mens den største bedrift var FA Cup-sejren i 1947.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde