Dansk Rosenborg-duo vinder The Double i Norge
Christian Gytkjær fik tidligere på ugen sin landsholdsdebut for Danmark mod Tjekkiet. Søndag blev han pokalmester med Rosenborg. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Kongsvinger fra den næstbedste norske fodboldrække blev slået med 4-0 af Rosenborg i søndagens pokalfinale.
Mike Jensen og Christian Gytkjær vandt søndag den norske pokaltitel sammen med Rosenborg.
Det skete med en 4-0-sejr i pokalfinalen over Kongsvinger fra den næstbedste række.
Den danske duo, der tirsdag var i aktion for et afbudsramt dansk landshold i en 1-1-kamp i Tjekkiet, vandt for nylig det norske mesterskab med Rosenborg, der derfor har vundet The Double.
Det er andet år i træk, at Trondheim-klubben hjemfører både mesterskabet og pokaltitlen, hvilket aldrig tidligere er sket i norsk fodbold.
Andre Helland scorede tre gange for Rosenborg, mens den tidligere OB-forsvarer Tore Reginiussen undervejs blandede sig med målet til 2-0.
Christian Gytkjær fik med 20 minutter tilbage bolden over målstregen, men kampens dommer vurderede, at den danske Rosenborg-topscorer begik frispark i situationen.
Rosenborg havde chancer til at vinde endnu større over Kongsvinger, men det endte med fire træffere.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker