Dansk rotræner: Briter skulle være disket
Foto: Francisco Leong /Scanpix
Francisco Leong /Scanpix
Storbritannien skulle have været diskvalificeret fra lørdagens finale i letvægtsdobbeltsculler, hvor Mads Rasmussen og Rasmus Quist vandt guld.
Så klar er meldingen fra danskernes træner, Thomas Poulsen, som fulgte dramaet tæt, da en af briterne kort efter start røg af sit sæde, hvorefter løbet blev afblæst, og dommeren kaldte til omstart.
- Englænderne skulle have været diskvalificeret. Nu stod jeg lige præcis dernede og så det. Han falder simpelthen af sædet. Det er en ro-fejl, siger Thomas Poulsen.
Inden for de første 100 meter har roerne ret til en omstart, hvis der er tale om en materiel skade, men ikke hvis der er tale om en fejl af roerne selv.
- Så englænderen skynder sig at tage sit sæde op og sige, at der er noget galt med det.
- Dér skulle de have været smidt ud af løbet, konstaterer Thomas Poulsen om briterne, der endte med at vinde sølvmedaljer.
Han cyklede ligesom de andre trænere langs søen for at følge roerne.
- Jeg kører lige bag den engelske træner, og han bander og svovler, fortæller Thomas Poulsen.
- Så kørte træneren over, og så skruede han lige noget af sædet. Der sidder nogle små holdere, og der skruede han den ene af, bare for at få det til at se ud som om, der var noget galt, lyder det fra landstræneren.
Frankrig har efterfølgende nedlagt protest over briterne, men det har danskerne ikke på trods af, at de aftalte med franskmændene at nedlægge en protest i fællesskab.
Den franske båd kom ind på fjerdepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde