Dansk scoring og selvmål i svensk brag i Malmø
Søren Rieks scorede for Malmö FF, som slog Hammarby 4-1 i Allsvenskan onsdag. Foto: 10040 Anders Wiklund/Tt/Ritzau Scanpix
10040 Anders Wiklund/Tt/Ritzau Scanpix
Jeppe Andersen scorede selvmål for Hammarby, som tabte til Malmö FF, der havde Søren Rieks som målscorer.
Der var både en scoring og et selvmål med dansk fod, da svenske Malmö FF onsdag slog Hammarby 4-1 i Allsvenskan.
Gæsterne kom foran 1-0, men Malmö fik udlignet til 1-1, inden danske Jeppe Andersen så scorede selvmål for Hammarby og dermed bragte hjemmeholdet foran 2-1.
Fire danskere var i aktion, da Malmö havde Søren Rieks og Anders Christiansen med, mens Hammarby stillede op med Mads Fenger og uheldige Jeppe Andersen.
Søren Rieks var mere heldig, da han bragte Malmö foran 3-1 20 minutter før tid, da han krøllede bolden i mål i feltet.
Marcus Rosenborg sørgede for slutresultatet med sin scoring i det 82. minut.
Malmö FF er nummer to i rækken med ti point ligesom Djurgården, som topper med en bedre målscore.
Hammarby har som nummer 12 skrabet fem point sammen i de første fem runder.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde