Dansk scoring sender Malmö FF mod toppen i Allsvenskan
Malmö FF og træner Allan Kuhn er igen på førstepladsen i Allsvenskan. Foto: Polfoto/Johanna Lundberg
Polfoto/Johanna Lundberg
Anders Christiansen scorede kampens første mål, da Malmö FF vandt 2-0 over Helsingborg i Allsvenskan.
Fodboldklubben Malmö FF kom søndag tilbage på førstepladsen i Allsvenskan.
Danske Anders Christiansen scorede kampens første mål i 2-0-sejren hjemme over Helsingborg.
Dermed har Malmö FF, der trænes af Allan Kuhn, 54 point for 24 kampe. Det er et point mere end de regerende mestre, Norrköping, der har spillet en kamp færre.
Anders Christiansen kom på scoringstavlen midt i første halvleg, da han afsluttede et kontraangreb med at score til 1-0.
Kort før pausen var den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-spiller igen tæt på at score.
Anders Christiansen måtte lade sig udskifte før begyndelsen af anden halvleg, hvor indskiftede Mattias Svanberg slog sejren fast kort før tid foran 19.918 tilskuere.
Helsingborgs Jesper Lange havde et hovedstød i anden halvleg, som blev pareret af Malmö FF-målmand Johan Wiland.
Jesper Lange spillede de første 70 minutter af kampen, mens Frederik Helstrup Jensen fik fuld spilletid i Helsingborgs forsvar.
Klubben er tredjesidst i Allsvenskan med 22 point.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker