Dansk sejler får tung start på VM-titelforsvar i Mexico
Sejleren Anne-Marie Rindom ligger nummer 31 efter de to første sejladser ved VM i Laser Radial i Mexico.
Anne-Marie Rindom fik ikke den bedste start på sit VM-titelforsvar i Laser Radial-klassen.
Den danske sejler, der sidste år blev verdensmester, ligger blot nummer 31 efter de to første sejladser i Mexico.
Anne-Marie Rindom blev nummer 27 i den første sejlads, inden hun fik sejlet sig op med en sjetteplads i den efterfølgende sejlads.
Noget bedre gik det for Sarah Gunni Toftedal, der samlet ligger nummer 17 efter de to første sejladser.
Danskeren fik en flot andenplads i den første sejlads, men i den anden måtte hun nøjes med en placering som nummer 19.
VM er samtidig sidste udtagelsesstævne til OL i Rio for de danske sejlere.
I den interne danske dyst havde Anne-Marie Rindom en stor føring over Sarah Gunni Toftedal før VM.
Amerikaneren Erika Reineke fører samlet ved VM efter henholdsvis en tredjeplads og en andenplads i de to første sejladser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned