Dansk sejler har lagt sig i spidsen ved VM i matchrace
Kuling fra sydvest passede sejleren Lotte Melgaard perfekt ved åbningen af VM, der begyndte i Middelfart.
VM i matchrace for de kvindelige sejlere begyndte onsdag. 16 hold fra otte nationer deltager, og to ud af de tre danske deltagere har guld-ambitioner.
En af de danske udfordrere til VM-guldet er rutinerede Lotte Melgaard, som fik en drømmestart på VM med otte sejre ud af otte mulige og nu topper stillingen.
- Vi er kommet godt fra start, fordi vores "boathandling" er bedre end de andres. Vi er vant til at sejle større både, så vi kæntrede kun to gange, mens vores konkurrenter kæmpede endnu mere med at holde masten lodret.
- Vores mål med VM er en plads i semifinalen, og vi mangler noget stævnetræning for at være helt skarpe i de tætte situationer. Men så længe det bliver ved med at blæse, er vores chancer gode.
- I morgen skal vi op mod nogle skrappere modstandere, så vi skal blive ved med at sejle, som vi gjorde i dag for at holde fast i føringen, siger Lotte Melgaard i en pressemeddelelse.
Camilla Ulrikkeholm, som ligger nummer to på verdensranglisten efter den regerende svenske verdensmester, Anna Östling, stiler også efter en guldmedalje efter to andenpladser ved VM i 2013 og 2014.
- Jeg tror, vi satte ny rekord i flest kæntringer på én dag, siger Camilla Ulrikkeholm.
Fem kæntringer blev det til på grund af uforudsigelige kastevinde, som huserede på baneområdet.
Torsdag skal hun og de andre sejlere havde et ekstra lag tøj på. Temperaturen vil nemlig falde og vinden blive endnu kraftigere.
Der sejles semifinaler og finaler i weekenden lige ud for molen i Middelfart Marina, hvor sejladserne kan følges på tætteste hold.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde