Dansk sejler tager World Cup-sølv efter Medal Race-sejr
Anne-Marie Rindom kunne søndag føje endnu en medalje til et flot 2016 (arkivfoto). Foto: Polfoto/Brian Lindberg Jensen
Polfoto/Brian Lindberg Jensen
Anne-Marie Rindom vandt det afsluttende Medal Race og fik sølv ved World Cup i Laser Radial.
Et fornemt 2016 for sejleren Anne-Marie Rindom fik søndag også et flot punktum.
Ved World Cup i Melbourne kunne hun således fejre en sølvmedalje i Laser Radial, skriver Sejlerlandsholdet på Facebook.
Sølvet blev en endelig kendsgerning, da hun vandt det afsluttende Medal Race.
I den samlede stilling kunne hun dog ikke true hollænderen Marit Bouwmeester, der også vandt OL-guld i disciplinen i Rio denne sommer. Her kunne Rindom rejse hjem med en bronzemedalje.
Tidligere på året vandt Rindom også VM-bronze.
I Melbourne tog hun altså et skridt op på medaljeskamlen, og det var med et komfortabelt forspring ned til nummer tre, Emma Plasschaert fra Belgien.
Næste opgave for Rindom og flere andre danske landsholdsbåde bliver World Cup i Miami i januar/februar 2017, skriver Sejlerlandsholdet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker