Dansk sejler vinder VM-guld i OL-klasse
Dansk sejler vinder VM-guld i OL-klasse Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Sejleren Anne-Marie Rindom er ny verdensmester i den olympiske Laser Radial-klasse.
For første gang siden 2009 kan dansk sejlsport bryste sig af en verdensmester i en olympisk bådklasse.
Torsdag blev sejleren Anne-Marie Rindom således kåret som verdensmester i den olympiske Laser Radial-klasse.
Det blev en kendsgerning efter en yderst tæt duel med hollandske Marit Bouwmeester, der var regerende verdensmester i klassen, meddeler Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse.
Begge sluttede på 40 point, men i kraft af Rindoms to førstepladser mod hollænderens ene i løbet af stævnet, blev det danskeren, som kunne udråbes som verdensmester 2015 ved VM i Oman.
- Det betyder rigtigt meget. Jeg har kæmpet for det i så lang tid og brugt al min energi på at komme til det sted, hvor jeg er nu. Så jeg er bare super, super glad. Jeg kan slet ikke fatte det faktisk, siger Anne-Marie Rindom.
Også sejlernes sportschef jubler over resultatet.
- Det er et fantastisk resultat. Anne-Marie har altid været talentfuld, samtidig er hun en glad og open minded person, der elsker at træne og konkurrere, siger sportschef Thomas Jacobsen og tilføjer:
- Vigtigst af alt så indgår hun i et formidabelt samarbejde i den danske Radial-gruppe, hvor træner Piotr Wojewski har løftet hende det sidste stykke op blandt de allerbedste.
I torsdagens sidste sejlads måtte Anne-Marie Rindom nøjes med en 19.-plads, som var hendes næstdårligste placering undervejs, og derfor kunne hun trække den fra i det samlede regnskab.
Med guldmedaljen blev Rindom den første dansker til at vinde i en OL-klasse siden finnjollesejleren Jonas Høgh-Christensen for seks år siden.
Samtidig var det dansk sejlsports første VM-medalje i Radial-klassen.
VM i Oman indgår som det første af tre stævner i den danske OL-udtagelse forud for legene i Rio næste sommer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned