Dansk snowboarder taber kvartfinale ved vinter-PL
Fanebærer Daniel Wagner tabte sin kvartfinale i cross. Foto: Scanpix/Lee Jin-man
Scanpix/Lee Jin-man
Daniel Wagner slog en nordmand i ottendedelsfinale i snowboarddisciplinen cross, men faldt i kvartfinalen.
Danmarks eneste deltager ved vinter-PL, Daniel Wagner, leverede mandag en godkendt præstation i Pyeongchang.
Wagner opnåede en plads i kvartfinalen i snowboarddisciplinen cross, men det blev også endestationen.
Kvartfinalen mod amerikaneren Noah Elliott blev aldrig spændende. Således faldt Wagner allerede ved den første port, og han kom i mål lang tid efter den amerikanske favorit.
Wagner indløste sin plads blandt de bedste otte, da han i ottendedelsfinalen slog den 18-årige nordmand Kristian Moen.
Ifølge det norske medie NRK tog Moen en tidlig føring, men han faldt på et uheldigt tidspunkt og kunne ikke kæmpe sig forbi danskeren igen.
Den benamputerede dansker havde forinden taget en ottendeplads i kvalifikationen ud af 13 deltagere. Det gjorde han i tiden 1 minut og 11,76 sekunder.
Konkurrencens program blev forsinket på grund af store problemer med startgaten, men omkring klokken 7 dansk tid blev problemet tilsyneladende løst. 40 minutter senere kom Wagner i aktion i kvartfinalen.
24-årige Wagner debuterer ved et vinter-PL, men vandt sølv i 100-meter-løb og bronze i længdespring ved para-OL i Rio.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde