Dansk speedwaykører er smittet med coronavirus
Niels-Kristian Iversen er smittet med coronavirus. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
Speedwaykøreren Niels-Kristian Iversen er testet positiv for covid-19. Det oplyser han på Twitter.
Den danske speedwaykører Niels-Kristian Iversen er ramt af uheld for tiden.
Mandag oplyser han på Twitter, at han er testet positiv for corona.
- Bare så alle ved det, så er jeg testet positiv for covid-19. Symptomerne er små, og jeg har det ok på dette tidspunkt. Nu står den på isolation, skriver Niels-Kristian Iversen.
Det er kun en uge siden, at Iversen var involveret i et voldsomt styrt. Det skete i den polske liga sidste søndag.
Danskeren spinnede rundt og blev torpederet af Tai Woffinden i en ligakamp mellem Gorzow og Wroclaw. Briten kunne ikke nå at undvige og kørte hen over Iversen.
Han slap dog billigt.
- Jeg er blevet skannet, og der er ikke noget, der er brækket.
- Jeg har trykket nogle ribben, og da det var så voldsomt, så har de beholdt mig til observation for at sikre, at der ikke er noget, der er galt, sagde Niels-Kristian Iversen fra hospitalet i Polen for en uge siden.
Det er ikke første gang, at dansk speedway bliver ramt af coronapandemien. Den tidligere verdensmester Nicki Pedersen var smittet tilbage i marts.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker