Dansk speedwaykører skal opereres for slem skulderskade
Den danske speedwaykører Mikkel Michelsen skal opereres for en alvorlig skulderskade. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Mikkel Michelsen er efter ulykken i lettiske Riga transporteret til Polen, hvor der venter en operation.
Speedwaykøreren Mikkel Michelsen skal opereres for en skulderskade, han pådrog sig i lørdagens VM-grandprix i Riga. Han har brækket albuen og har også skader på overarmen og på højre fod.
Michelsens sæson er overstået, oplyser Mikkel Michelsens team på danskerens hjemmeside samt Facebook-side.
- Desværre må vi bekræfte, at Mikkels løbssæson er nået til en tidlig afslutning.
- Han har fået betydelige skader på sin højre skulder, som kræver øjeblikkeligt kirurgisk indgreb, potentielt inden for de næste 24 timer, lyder det fra Michelsens team.
- Derudover har Mikkel fået alvorlige skader på humerus (overarmsknogle, red.) og en brækket albue, som vi håber, vil hele naturligt.
- Der er også skader på hans højre fod, som vil blive behandlet efter hans skulderoperation, lyder det.
Mandag meddelte Mikkel Michelsen, at han ikke kommer til at deltage i lørdagens VM-grandprix i Vojens, som han ellers havde set frem til.
Senere lovede han en melding om skaderne og en længere tidshorisont, og den er altså kommet nu.
Danskeren er efter et par hektiske dage rejst fra Riga i Letland til en klinik i polske Nieborowice for at modtage yderligere behandling af lægelige eksperter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned