Dansk speedwaykører tager endnu en EM-titel
Mikkel Michelsen (i midten) tog et stort skridt mod EM-guldet, da han i sidste weekend vandt tredje afdeling af EM-serien, der blev kørt i polske Gdansk. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
Mikkel Michelsen er for anden gang på tre år europamester i speedway. Leon Madsen blev nummer to i EM-serien.
Der var dobbelt dansk triumf, da EM-serien i speedway lørdag fandt sin afslutning i polske Rybnik.
Mikkel Michelsen endte således som ny europamester, mens Leon Madsen vandt stævnet og tog en EM-sølvmedalje.
Det er anden gang, at Mikkel Michelsen kan lade sig kåre som europamester. Det skete også i 2019. Sidste år blev det til en fjerdeplads.
Inden finaleheatet i Rybnik lørdag var Leon Madsen den eneste, der kunne vippe Mikkel Michelsen af førstepladsen i stillingen, men selv om Madsen altså vandt, så blev det ikke til guld. Michelsen blev nummer to og holdt sig på toppen.
Ud over EM-triumfen så kan Michelsen også glæde sig over, at han nu er kvalificeret til næste års VM-serie.
Dette års VM-serie skydes i gang i Prag i den kommende weekend med grandprixer både fredag og lørdag i den tjekkiske hovedstad. Leon Madsen og Anders Thomsen repræsenterer Danmark.
11. september kommer VM-serien forbi Vojens.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker