Dansk sportsdirektør glæder sig over kaptajnernes form
Det tidligere danske cykelhold Tinkoff-Saxo har fået en ganske god start på Giro d'Italia. Onsdagens femte etape sluttede med en kategori 4-stigning, og man kunne få den første lille indikation på, hvilken form favoritterne befinder sig i.
Tinkoff-Saxo stiller med to ligestillede kaptajner i skikkelse af irske Nicolas Roche og polakken Rafal Majka, og de er begge at finde i top-10 efter dagens etape.
- Det var en af de der svære etaper, hvor man kunne tabe en masse tid på den våde nedkørsel og den korte stejle stigning. Men vi fik både Rafal Majka og Nicolas Roche med op, og de gjorde det begge godt, siger Tinkoff-Saxos sportsdirektør Lars Michaelsen i en pressemeddelelse.
På onsdagens etape sluttede Majka på femtepladsen, mens Roche sluttede som nummer 15. I den samlede stilling ligger de henholdsvis nummer fem og syv - 26 og 37 sekunder efter løbets førende, Michael Matthews.
- Nico prøvede at sætte tingene op for Rafal, der sluttede femmer blandt de bedste klassementryttere. Det beviser, at Majka er klar og ekstremt motiveret for at gøre det godt. Torsdag venter endnu en afsluttende stigning, og vi skal igen sørge for ikke at miste tid.
Torsdagens sjette etape byder på 247 kilometer fra Sassano til Montecassino.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub