Dansk supertalent gør comeback med flot spring
Der har været stille om Janick Klausen i et par år. Men nu ser det ud til, at den danske idrætsverden igen skal til at holde et vågent øje med højdespringeren.
Talentet, der har været meget skadet de seneste år, klarede lørdag højden 2,20 meter på Østerbro Stadion i København, skriver Dansk Atletik Forbund i en pressemeddelelse.
Det skete ved de nordisk-baltiske mesterskaber for atleter under 23 år, og springet var nok til at sikre førstepladsen.
Janick Klausen forsøgte sig derefter en enkelt gang på højden 2,26 meter, men rev ned. Højden er kravet for at komme med til EM i Zürich i næste måned.
21-årige Janick Klausen blev for nogle år siden regnet som et supertalent med en stor fremtid foran sig.
En skade gjorde det dog umuligt for ham at komme med til OL i London, og adskillige operationer i fødderne har holdt ham væk fra atletikbanerne i lang tid.
Janick Klausens personlige rekord udendørs lyder på 2,25 meter, hvilket han sprang for tre år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned