Dansk svømmer er testet positiv for doping
Foto: Torkil Adsersen/ Scanpix /Scanpix
Torkil Adsersen/ Scanpix /Scanpix
Svømmeren Mads Glæsner er af det internationale svømmeforbund (Fina) blevet testet positiv for brug af et forbudt stof under VM på kortbane i december 2012.
Fina har idømt Mads Glæsner tre måneders karantæne samt fratagelse af VM-bronzemedaljen i 400 meter fri.
Ved en dopingkontrol under VM i tyrkiske Istanbul blev Mads Glæsner testet positiv for stoffet levmetamfetamin. Det er et stof, som kan virke stimulerende på centralnervesystemet.
Stoffet findes eksempelvis i den amerikanske, men ikke danske udgave af Vicks-inhalator, som bruges mod forstoppelse i næsen, oplyser Dansk Svømmeunion i en pressemeddelelse.
Mads Glæsner forklarer, at der ved VM skete en forbyttelse af netop en amerikansk og dansk Vicks-inhalator. De to produkter ligner fysisk hinanden. Mængden, der blev målt i den aktuelle test, var minimal, lyder forklaringen.
- Det var et kæmpe chok, da jeg blev informeret om den positive test, og det har siden da fyldt utroligt meget i mit liv.
- Jeg har altid taget stærkt afstand fra alle former for doping og kunne på ingen måde finde på at indtage nogen former for ulovlige stoffer med vilje og med hensigt på at forbedre mine præstationer.
- Jeg er dog glad for, at der endelig kommer en ende på tingene, og jeg igen kan flytte mit fulde fokus tilbage på svømningen, siger Mads Glæsner i pressemeddelelsen.
Stoffet levmetamfetamin indgår som et "specificeret stof" under den milde kategori på dopinglisten.
Dansk Svømmeunion er rystet over sagen.
- Det ryster mig, at vi har fået en sag som denne. I Dansk Svømmeunion har vi en utvetydig nul-tolerance-politik, når det gælder doping.
- Vi tager klart afstand fra doping, hvilket vi også italesætter over for svømmerne fra en meget tidlig alder, siger Pia Holmen, direktør i Dansk Svømmeunion.
Det er blot en uge siden, at Dansk Svømmeunion måtte meddele, at den danske svømmer Frans Johannessen var blevet testet positiv for doping i forbindelse med Danish Open i marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde