Rikke Møller Pedersen bliver ved med at levere nye europæiske rekorder.
Ved et World Cup-stævne i Berlin satte den 20-årige dansker ny rekord i 200-meter-bryst på kortbane i tiden 2.18,30 minutter.
Det er fjerde gang på blot tre uger, at Rikke Møller Pedersen gør, hvad ingen anden europæer har formået. For tre uger siden tog hun hul på sin rekordjagt, da hun vandt DM i 100- og 200-meter-bryst i europæiske rekordtider. I Moskva lykkedes det hende for 14 dage siden at forbedre rekorden over 100 meter i tiden 1.04,59.
Den seneste rekord i Berlin rakte dog blot til en tredjeplads. Det blev dog til to danske førstepladser ved søndagens finaler ved World Cup-stævnet i den tyske hovedstad, da Jeanette Ottesen vandt i 100-meter-fri, mens Lotte Friis var bedst i 400-meter-fri.
Det er i alt blevet til ni finalesejre, syv andenpladser og syv tredjepladser i denne uge i Berlin.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker