Dansk svømmestjerne fortryder VM-deltagelse
Viktor Bromer ses her i sit indledende heat i 200 meter butterfly ved langbane-VM i Sydkorea. Foto: Stefan Wermuth/Reuters
Stefan Wermuth/Reuters
Viktor Bromer kalder deltagelsen i langbane-VM for spild af tid, og han har fortrudt rejsen til Sydkorea.
Den danske svømmer Viktor Bromer har fortrudt, at han er rejst med landsholdet til det igangværende langbane-VM i Sydkorea efter et turbulent forår i dansk svømning.
Det siger Viktor Bromer til TV2 Sport, efter at den tidligere europamester natten til tirsdag dansk tid ikke gik videre fra sit indledende heat i favoritdisciplinen 200 meter butterfly.
- Det var mærkeligt. Jeg var bare ikke rigtig motiveret. Jeg lå dernede og svømmede de første 50-75 meter, og så gad jeg ikke rigtig mere. Jeg har ikke rigtig lyst til at være her, når jeg ligger nede i vandet.
- Jeg fortryder, at jeg tog med. Det er spild af min tid, og det er spild for de danske seere at skulle følge med. Det er ikke fair over for dem, at vi bliver udstillet på den her måde under de her forhold, og at de skal hypes op til vores løb og håbe på det bedste for os, når vi ikke selv gør det, siger Viktor Bromer.
Optakten til VM har været kaotisk som følge af afsløringer om kritisable træningsmetoder på Det Nationale Træningscenter (NTC) fra 2003 til 2013.
I juni sagde NTC-trænerne Martin Truijens og Mads Bjørn Hansen deres job op på grund af uenigheder med Dansk Svømmeunion.
Det fik elitesvømmerne til i en fælles besked at erklære deres mistillid til ledelsen i unionen.
Langbane-VM er det mest prestigefyldte svømmestævne ud over OL. Med et år til de kommende lege i Japan ville VM under normale omstændigheder være en vigtig indikator for de kommende OL-forventninger.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker