Dansk svømmetalent sætter ny rekord
Tidligere på året måtte Mie Ø. Nielsen melde afbud til VM på grund af en knæskade.
Lørdag satte hun for anden gang på kort tid dansk rekord i 50 meter rygsvømning.
Den kun 17-årige Aalborg-svømmer vandt DM-guld i Gladsaxe med en rekordtid på 26,84 sekunder - 12 hundrededele hurtigere end hendes egen danske rekord, som hun satte ved et stævne på Island i sidste måned.
Mie Ø. Nielsens rekord var kun én af tre danske rekorder ved DM-stævnet lørdag.
Mathias Andersen fra Hillerød satte dansk rekord på 50 meter brystsvømning med en tid på 27,54 sekunder - bare en hundrededel bedre end Kristian Outinens tidligere rekord fra 2008.
Kvinderne fra Sigma Swim satte også dansk rekord i 4 x 200 meter fri med en tid på 7.55,14 - en forbedring af Sigmas egen tidligere rekord fra 2009 med to tiendedele af et sekund.
DM-stævnet har den ekstra dimension, at EM på kortbane svømmes i Danmark om kun en måned. Det betyder, at mange svømmere forsøger at kvalificere sig. Efter lørdag aftens finaler har 24 danske svømmere klaret kvalifikationskravet til EM.
Holdet bliver udtaget søndag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet