Dansk svømmetrio er videre til VM-semifinaler
Jeanette Ottesen Gray, Pernille Blume og Rikke Møller Pedersen svømmede sig alle videre til semifinalerne, da den danske svømmetrio lørdag formiddag var i vandet ved langbane-VM i Barcelona.
I 50-meter fri indløste Ottesen og Blume billet til semifinalerne lørdag aften, mens Rikke Møller Pedersen gjorde det samme i 50-meter bryst.
Man skal nok ikke forvente medaljer til danskerne, der alle sneg sig med på tider, som var langt fra de bedste.
I 50-meter bryst satte russiske Yuliya Efimova verdensrekord i tiden 29,78 sekunder. Rikke Møller Pedersen var 1,45 sekunder efter i 12. bedste tid.
Jeanette Ottesen Gray får det også svært i 50-meter fri, hvor australske Cate Campbell var suverænt hurtigst i de indledende heats. Ottesen blev noteret for 12. bedste tid - 0,77 sekund efter Campbell.
Ottesens store satsning ved VM er 50-meter butterfly, hvor der er finale lørdag aften.
Pernille Blume sneg sig lige nøjagtigt videre til semifinalerne i 50-meter fri i 16. bedste tid - 0,96 sekund efter Cate Campbell, der var hurtigst.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned