Dansk svømning lukker i to uger og aflyser Danish Open
De danske svømmere må undvære et af forårets OL-kvalifikationsstævner i forsøget på at bremse coronavirus.
Et af sæsonens vigtigste svømmestævner på dansk grund, Danish Open, er blevet aflyst.
Det oplyser Dansk Svømmeunion i en pressemeddelelse.
Danish Open skulle have været afviklet fra 28. marts til 1. april i Taastrup Svømmehal og var en mulighed for de danske svømmere for at kæmpe om OL-billetter.
- Vi ved, at det sætter mange tanker og bekymringer i gang, lyder det i pressemeddelelsen.
- Her må vi blot understrege, at vi er i tæt kontakt med såvel Fina (Den Internationale Svømmeunion), Danmarks Olympiske Komité (DIF) og Team Danmark for, at danske svømmere vil få mulighed for at kvalificere sig til sæsonens internationale mesterskaber - her ikke mindst OL.
Aflysningen er en følge af, at regeringen har skærpet indsatsen mod spredning af coronavirus. Et initiativ, som dansk svømning bakker op om.
- Det er for os alle en ny og vanskelig situation, vi befinder os i. Det er dog vigtigt at huske på, at det her grundlæggende handler om at redde menneskeliv ved, at vi passer på os selv og hinanden.
- Set med de briller er der ingen vaklen i Dansk Svømmeunion. Vi lytter til myndighederne, og vi lukker ned for planlagte aktiviteter de kommende to uger, siger Morten Hinnerup, der er konstitueret direktør i Dansk Svømmeunion.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde