Dansk taekwondohåb skal kæmpe om bronze ved OL
Edi Hrnic er kun én sejr fra bronze ved OL. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Edi Hrnic slog Leon Sejranovic i opsamlingsrunden og møder nu sydkoreaner i bronzekamp.
Taekwondokæmperen Edi Hrnic er kun en enkelt sejr fra at sikre sig bronze og sikre Danmark en femte medalje ved sommerlegene i Paris.
I opsamlingsrunden vandt den 20-årige Rødovre-kæmper 2-0 over Leon Sejranovic fra Australien. Senere fredag aften skal han kæmpe om bronze med sydkoreaneren Seo Geon-woon.
Edi Hrnic bragte sig hurtigt foran 6-1 i første runde, og selv om australieren gjorde det spændende og reducerede til 5-6, gik runden til Hrnic.
Anden runde blev en magtdemonstration. Runden og dermed kampen blev stoppet, da danskeren bragte sig foran 12-0.
Hrnic OL-debuterede ved at slå bronzevinderen fra Tokyo, Seif Eissa fra Egypten, men tabte derefter kvartfinalen til tuneseren Firas Katoussi.
Senere vandt Katoussi også sin semifinale, hvilket ifølge turneringssystemet udløser en ekstra chance til de kæmpere, han har slået ud undervejs. Det gav Hrnic og Sejranovic muligheden for at kæmpe sig til bronzekampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde