Dansk teenager får tre år i Ajax
Mandag meddelte Brøndby IF, at klubben havde solgt det blot 16-årige talent Markus Bay til Ajax, og nu er Bay så blevet præsenteret i den hollandske storklub.
Midtbanespilleren har underskrevet en kontrakt, der gælder for de næste tre sæsoner.
- Jeg er klar til at tage springet til den største klub i Holland. I sidste sæson så jeg Ajax spille i Champions League. Og jeg har fulgt klubbens U/19-hold i NextGen-serien. Da jeg så de kampe, var jeg sikker: Jeg ville til Ajax, siger Markus Bay til ajax.nl.
Den nye Ajax-spiller er noteret for 11 kampe og seks mål på det danske U/16-landshold
I forvejen har den hollandske mesterklub seks danske spillere i staben, nemlig Christian Eriksen, Christian Poulsen, Lucas Andersen, Lasse Schöne, Viktor Fischer og Nicolai Boilesen.
Brøndby og Ajax er blevet enige om ikke at oplyse, hvor meget hollænderne har måttet betale for at få Bay til klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde