Dansk tempokonge åbner Schweiz Rundt med en fjerdeplads
Alex Rasmussen kørte sig til en fjerdeplads på den 8,1 kilometer lange enkeltstart, som åbnede etapeløbet Schweiz Rundt.
Den danske Garmin-rytter var 15 sekunder langsommere end australieren Cameron Meyer (Orica-GreenEdge), som kørte de 8,1 kilometer i 9 minutter og 39 sekunder.
Cameron Meyer, som kun er 25 år, har tidligere i karrieren vundet seks VM-titler på bane.
Alex Rasmussen og de øvrige bedstplacerede ryttere havde glæde af, at vindforholdene ændrede sig omkring start- og målbyen Quinto i Alperne. Klassementsfavoritterne, som alle startede blandt de sidste, kørte markant langsommere tider end de bedste.
Hjemmefavoritten Fabian Cancellara (Radioshack) tabte således 21 sekunder til Cameron Meyer. Endnu værre gik for amerikaneren Tejay van Garderen (BMC), som for nylig vandt Tour of California. Han tabte 45 sekunder på en enkeltstart, som ellers lå godt til ham.
Søndag venter der rytterne en kuperet etape, som slutter med en kategori 1-stigning i Crans Montana. Arrangørerne har forkortet etapen på grund af dårligt vejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker