Da Danmark vandt OL-sølv i holdløb i Beijing for to år siden, var cykelrytterne med det samme ude at sige, at de satsede på OL-guld i London i 2012.
Men her midtvejs mellem de to OL er de fem ryttere, Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Jens Erik Madsen, Casper Jørgensen og Michael Færk Christensen, der vandt OL-sølv og året efter VM-guld, alle ude af projektet.
Senest har Casper Jørgensen indstillet karrieren på grund af en knæskade, mens de fire andre ryttere af forskellige årsager har valgt ikke at fortsætte.
I stedet er det nu de mindre kendte ryttere Rasmus Quaade, Christian Ranneries, Niki Byrgesen og Lasse Norman Hansen, der skal fortsætte satsningen på holdløb frem mod London-legene.
- Det bliver en kæmpe udfordring at bringe disse unge ryttere helt frem i verdenseliten i 4000 meter holdforfølgelse. Men selvom gennemsnitsalderen blot er omkring de 20 år, tror jeg på medalje til OL i London, og hver rytter har lovet 100 procent commitment de næste to år, siger banecheftræner Sven Meyer i en pressemeddelelse.
Casper Jørgensen bliver ny assistent for Sven Meyer, mens Danmarks Cykle Union har besluttet at stoppe samarbejdet med landstræner Tayeb Braikia.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker