Dansk tennisspiller tager stor skalp i USA
Thiago Monteiro er den højst rangerede spiller, som Mikael Torpegaard (på billedet) har slået. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mikael Torpegaard vandt torsdag over Thiago Monteiro i en tennisturnering i USA.
Den danske tennisspiller Mikael Torpegaard tog torsdag en stor skalp ved at besejre brasilianeren Thiago Monteiro 4-6, 6-3, 6-4 i en Challenger-turnering i Cary, USA.
Monteiro ligger nummer 84 i verden, og så højt rangeret en spiller har Torpegaard ikke tidligere slået. Det skriver Dansk Tennis Forbund i en pressemeddelelse.
Den hidtil højst rangerede spiller, som Torpegaard havde nedlagt, var tyske Benjamin Becker, der måtte se sig slået af danskeren i 2016.
Torpegaard selv ligger nummer 198 i verden.
Thiago Monteiro var seedet som nummer et i turneringen, mens Torpegaard er useedet.
Efter sejren skal danskeren nu gøre sig klar til fredagens kvartfinale, hvor modstanderen er amerikanske Brandon Nakashima, der ligesom Torpegaard er useedet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker