Dansk toerkajak klar til kamp om OL-billetter
Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen leverede en god præstation i torsdagens semifinale.
René Holten Poulsen får selskab af Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen i lørdagens VM-finaler i kajak ved VM i Milano.
Det blev en kendsgerning efter semifinalen i damernes toerkajak over 500 meter, hvor kravet til danskerne for at indløse en VM-finale var en plads blandt de tre bedste.
Og det lykkedes med en flot andenplads efter de regerende verdensmestre fra Ungarn. På tredjepladsen fulgte England.
- Det var fedt med endnu en VM-finale og godt at se, at Henriette og Emma fulgte ungarerne til dørs.
- De har virkelig fået den fart på båden, som vi også så under vores træningslejr op til VM, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard, i en pressemeddelelse.
For danskerne står der nu OL-billetter på spil i VM-finalerne. Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen skal slutte blandt de seks bedste for at indløse billetten til Rio.
René Holten Poulsen kan "nøjes" med at blive blandt de bedste syv. Sidstnævnte har dog på forhånd erklæret, at han går efter at komme på podiet i 1000 meter enerkajak.
- Bortset fra den skuffende diskvalifikation i herrernes toerkajak, så er førstedagen ved VM forløbet, som vi gerne ville have det. Det lover godt for de kommende dage, siger Bo Vestergaard.
René Holten ror finale lørdag klokken 10.52, mens Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen skal i vandet klokken 11.32.
Fredag fortsætter VM med indledende for damernes firerkajak på den olympiske 500 meter, mens René Holten skal ud i indledende forsvar af sit verdensmesterskab i 500 meter enerkajak, som dog ikke er en olympisk distance.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde