Dansk topscorer: Vanskeligt at sige farvel i Rosenborg
Christian Gytkjær (yderst til højre) skifter fra norske Rosenborg til tyske 1860 München. Foto: Polfoto/Marius Simensen
Polfoto/Marius Simensen
Det er et vemodigt farvel, lyder det fra den danske angriber Christian Gytkjær, som forlader norske Rosenborg.
Den danske angriber Christian Gytkjær var med 19 ligascoringer en afgørende del af Rosenborgs mesterskabssæson sidste år.
Nu skifter den 26-årige bomber til tyske 1860 München, og det har ikke været en let beslutning at forlade den norske storklub, siger han.
- Jeg sagde farvel, og det var meget vemodigt. Kulturen i klubben er helt fantastisk, og jeg har nydt hver eneste dag, siger Christian Gytkjær til det norske nyhedsbureau NTB.
- Det var selvfølgelig vanskeligt at sige farvel, tilføjer han.
Danskeren fik blot en enkelt sæson i Rosenborg, men det blev til både sejr i ligaen og til en pokaltriumf for Gytkjær og hans hold.
Nu skal han fremover score mål hos 1860 München, der indtager 13.-pladsen i den næstbedste tyske fodboldrække, 2. Bundesliga.
- Det er et spændende projekt, de har gang i, og det vil jeg rigtig gerne være en del af, lyder det fra den danske angriber.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde