Dansk topscorer: Viste at de skal holde øje med os
Inden kampen mod Makedonien havde venstrefløjen Mie Augustesen ikke lavet et eneste EM-mål, men med otte træffere havde hun stor andel i den danske 37-30-sejr, der sender Danmark i mellemrunden.
Augustesen mener selv, at hun fik sendt en advarsel til modstanderne om, at de skal være opmærksomme på samtlige danske spillere. Også folk, der normalt tilbringer en rum tid på udskiftningsbænken.
- Det er supervigtigt for vores hold, at det ikke altid er de samme spillere, der bærer det. Når vi andre kommer ind, viser vi, at de også skal holde øje med os, siger Mie Augustesen.
Hun har hidtil stået noget i skyggen af førstevalget på pladsen, Ann Grete Nørgaard, og hun lægger heller ikke skjul på, at hun gerne ville have spillet mere.
- Man vil altid gerne spille, men vi vandt mod Frankrig, og så er det svært. Sådan er gamet.
- Jeg vidste godt, inden jeg tog herned, at AG (Ann Grete Nørgaard, red.) er en rigtig stærk spiller, siger Mie Augustesen.
- Men det var dejligt. Jeg fik løbet en masse, fik skudt en masse bolde ind, og vi fik to point, og nu glæder vi os helt vildt til mellemrunden, siger fløjspilleren.
Danmarks mellemrunde starter mandag eftermiddag, når Tjekkiet er modstanderen i Beograd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned