Dansk Tour-håb kørt på hospitalet efter styrt
Den danske cykelprofil Jakob Fuglsang er sat tilbage i sine forberedelser til Tour de France, der starter sidst i denne måned.
Søndag var danskeren impliceret i et grimt styrt under Astana-holdets træning på Tenerife og måtte fragtes til det nærmeste hospital med smerter i ryg og albue.
Fuglsang og holdkammeraterne Andrej Grivko og Assan Bazayev kolliderede med hinanden i høj fart på en nedkørsel, og ifølge de første meldinger fra Astana er danskeren sluppet billigst fra sammenstødet.
Intet skulle være brækket, og det er planen, at Jakob Fuglsang kan fortsætte træningen i den kommende uge.
Værre gik det for Bazayev, der må stoppe Tour-forberedelserne efter skader i ansigtet, mens Grivkos muligheder for at blive klar til årets højdepunkt beskrives som fifty-fifty.
Jakob Fuglsang skal være kaptajn for det kasakhiske mandskab i det franske etapeløb.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker