Dansk træner stopper efter sæsonen i ungarsk topklub
Den tidligere spiller Lars Rasmussen er færdig som træner i ungarske Siofok, når sæsonen er spillet færdig.
Lars Rasmussen har i øjeblikket pæn succes som træner i den ungarske håndboldklub Siofok.
Alligevel er jobbet et overstået kapitel, når sæsonen er spillet til ende.
Det skriver TV2 Sport.
Klubben ligger i øjeblikket nummer fire i den ungarske liga, og for første gang i klubbens historie er Siofok nået frem til semifinalen i pokalturneringen.
Men det er altså ikke nok til, at Lars Rasmussen kan fortsætte.
- Præsidenten har sagt til mig i denne her uge, at han ikke ønsker at fortsætte samarbejdet. Det er helt fair, siger Lars Rasmussen.
Han forklarer, at klubbens præsident gerne selv vil være mere involveret, og at der senest er købt spillere, som præsidenten gerne vil have på holdet.
- Jeg ville ikke kunne arbejde steder, hvor man som træner ikke er involveret i, hvilke spillere der bliver hentet til holdet, siger danskeren.
Lars Rasmussen har en treårig kontrakt med den ungarske klub, men den indeholder en klausul, som klubben har udnyttet til at afbryde samarbejdet.
Lars Rasmussen kom til Siofok efter at have trænet Ringkøbing Håndbolds kvinder.
Som spiller tørnede Lars Rasmussen blandt andet ud for bundesligaklubben GWD Minden, hvorfra han skiftede til Team Tvis Holstebro.
Han var med til at blive europamester med Danmark i 2008.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker