Dansk trænerduo er fyret i engelsk fodboldklub
Johannes Hoff Thorup blev træner i Norwich før denne sæson. (Arkivfoto). Foto: Simon Bellis/Ritzau Scanpix
Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm er færdige som henholdsvis cheftræner og assistenttræner i Norwich.
Johannes Hoff Thorup er færdig som cheftræner i den engelske klub Norwich.
Den tidligere FC Nordsjælland-træner er tirsdag blevet fyret med to kampe tilbage af sæsonen i den næstbedste engelske liga, Championship.
Også hans danske assistent, Glen Riddersholm, må forlade klubben i utide. Det skriver Norwich på sin hjemmeside.
Johannes Hoff Thorup sagde farvel til FC Nordsjælland og goddag til Norwich forud for den igangværende sæson, som han altså ikke nåede at færdiggøre.
Norwich har haft en blandet sæson, men særligt på det seneste har det stået skidt til i den tidligere Premier League-klub, som har flere danske spillere på lønningslisten.
Klubben har nemlig blot vundet én ud af de seneste ti kampe, mens det er blevet til seks nederlag og tre uafgjorte kampe.
- Vi lavede denne ansættelse med et langsigtet fokus, og det var i tråd med klubbens strategi og retning, men desværre har de seneste resultater gjort det nødvendigt at lave en ændring, siger sportsdirektør Ben Knapper.
Johannes Hoff Thorup nåede i alt 44 kampe som Norwich-træner. Klubben er før sæsonens sidste to runder placeret som nummer 14 ud af 24 hold i Championship.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker