Dansk trio vinder VM-guld i Abu Dhabi
Frederik Øhrgaard, Carsten V. Hansen og Thomas Larsen vandt VM-guld for tremandshold med finalesejr over USA.
Torsdag vandt de danske bowlingherrer VM-guld for tremandshold.
Det danske hold bestod af Frederik Øhrgaard, Carsten V. Hansen og Thomas Larsen, og de tre kunne juble efter en tæt finale mod USA i Abu Dhabi.
Ifølge Dansk Bowling Forbunds hjemmeside var danskerne i front i det meste af finalen, men til sidst i finalen fik amerikanerne indhentet og overhalet danskerne, inden Thomas Larsen med en flot afslutning sikrede Danmark guldet.
Danmark vandt finalen for tremandshold med 647-638.
Også i semifinalen var danskerne ude i et tæt opgør mod Sydkorea, den kamp vandt den danske trio med 668-662.
Amerikanerne var langt mere overlegne i deres semifinale mod Australien. Amerikanerne vandt semifinalen så suverænt som 735-647.
Men i finalen nåede det amerikanske spil altså ikke samme høje niveau, og dermed kunne danskerne juble over VM-guldet.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker