Pernille Mathiesen, Macey Stewart og Anna-Leeza Hull, mandag på sejrsskamlen i Ponferrada i Spainen. Foto: Javier Lizon Ciclismo/EFE/POLFOTOJavier Lizon Ciclismo/EFE/POLFOTO
Da det begyndte at regne ved VM i cykling, havde Pernille Mathiesen ikke regnet med at kunne komme på podiet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Danske Pernille Mathiesen vandt mandag formiddag VM-sølv i U19-enkeltstart i spanske Ponferrada.
Over 13,9 kilometers tidskørsel i massiv regn blev Pernille Mathiesen kun slået af australske Macey Stewart.
- Det er vildt fedt. Man vil helst gerne vinde guld, men når man får sølv, er man også glad for det. Det er klart mit største resultat.
- Jeg havde håbet på top-fem, men ikke troet på medalje, siger Pernille Mathiesen i en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union
Pernille Mathiesen var glad, efter at hun havde fået overrakt sin sølvmedalje. Især fordi hun ikke havde regnet med medaljer på de våde veje i Spanien.
Annonce
- Jeg var ellers godt træt af, at det skulle regne, da min teknik ikke er super god. Og jeg følte ikke, at det spillede helt derude, så jeg var overrasket, da jeg kom i mål og så, at jeg havde næstbedste tid.
- Og jeg blev endnu mere overrasket over, at der ikke var nogle af dem, der kom i mål efter mig, der slog mig, forklarer Pernille Mathiesen.
Det blev også til australsk bronze ved Anna-Leeza Hull, mens australierne også satte sig på fjerdepladsen ved Alexandre Manly.
- Pernille kørte en supergod enkeltstart og satsede flot i svingene. Jeg kan kun være tilfreds, lyder det fra U19-landstræner Henrik Simper.
Pernille Mathiesen er blot førsteårs U19-rytter og kan dermed også deltage ved næste års U19-VM.
- Og det er da klart et mål at vinde guld til næste år, siger Pernille Mathiesen.
Tidligere har Danmark vundet VM-medaljer på U19-enkeltstarten for piger ved bronze til Mie Bekker Lacota i 2005 og 2006, guld til Maria Grandt Petersen i 2008 og sølv ved Cecilie Uttrup Ludwig i 2012.
Pernille Mathiesen, Macey Stewart og Anna-Leeza Hull, mandag på sejrsskamlen i Ponferrada i Spainen. Foto: Javier Lizon Ciclismo/EFE/POLFOTOJavier Lizon Ciclismo/EFE/POLFOTO
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker