Dansk U21-landsholdsspiller skifter til Fiorentina
Jacob Rasmussen - her i aktion for U21-landsholdet - skifter til Fiorentina. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fiorentina henter forsvarsspilleren Jacob Rasmussen i Empoli, hvor han fortsætter sæsonen ud på en lejeaftale.
Det danske forsvarstalent Jacob Rasmussen skifter klub, men bliver i den italienske Serie A.
Således oplyser Fiorentina, at klubben har købt 21-årige Rasmussen i Empoli, hvor han dog spiller sæsonen færdig på en lejeaftale.
Empoli hentede Rasmussen i norske Rosenborg, og på det seneste har danskeren formået at spille sig til en startplads i forsvaret efter en periode som bænkevarmer.
I alt ti Serie A-optrædener er det blevet til i denne sæson.
Ifølge italienske medier skulle købsprisen være i omegnen af 50 millioner kroner.
Fiorentina har i forvejen den danske midtbanespiller Christian Nørgaard i truppen.
Jacob Rasmussen har i 50 kampe optrådt på danske U-landshold. Aktuelt har han 15 kampe under bæltet som U21-landsholdsspiller.
Han spillede som ung i de fynske klubber Næsby og OB, inden han fik en ungdomskontrakt i Schalke 04. Derefter skiftede han til FC St. Pauli, hvorefter turen gik til Rosenborg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned