Dansk Vejle-keeper er til prøvetræning i AC Milan
Vejles 16-årige målmand Andreas Jungdal er rejst til prøvetræning i AC Milan, skrive Vejle Amts Folkeblad.
Vejle Boldklubs U17-hold må undvære sin målmand for en tid.
16-årige Andreas Jungdal er mandag rejst til Italien for at deltage i prøvetræning i storklubben AC Milan.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad, der har talt med Vejles talentchef, Steen Thychosen.
- AC Milan har igennem længere tid fulgt Andreas Jungdal, og nu vil klubben gerne se ham til træning, siger Thychosen til lokalavisen.
Med Jungdal rejste Kim Andersen, der til daglig fungerer som træner for keeperen i Vejle.
Andreas Jungdal er førstemålmand på Vejles bedste U17-hold. Han kom til klubben i 2014 som led i Vejles talentudviklingsarbejde med omegnsklubberne.
I efteråret skrev Jungdal en treårig kontakt med klubben, som løber til udgangen af 2021.
U17-holdet ligger midtvejs i sæsonen på andenpladsen i ligaen.
Jungdal debuterede sidste år på det danske U17-landshold.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned