Dansk verdensmester i sprintstafet havde guld i benene
Maja Alm var euforisk, da hun havde sikret det danske guld i sprintstafetten ved VM i orienteringsløb.
Den danske kvartet med Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach og Maja Alm sørgede lørdag aften for dansk guld, da de samlet var klart hurtigst i sprintstafetten ved VM i orienteringsløb i Skotland.
Maja Alm løb sidste tur og sikrede en klar dansk sejr, selv om hun kun førte med et sekund ned til Schweiz ved det sidste skifte.
- Det var helt vildt. At blive sendt ud allerførst var lige, hvad vi havde håbet på. Jeg lå lidt med schweizeren i starten, men jeg følte bare, at jeg havde guld i benene og løb med kontrol hele vejen, siger Maja Alm i en pressemeddelelse fra Dansk Orienterings-Forbund.
Sidste år måtte Danmark nøjes med sølv i disciplinen, men lørdag kravlede kvartetten et trin op på medaljeskamlen til stor glæde for landstræneren.
- Det er så fantastisk og et resultat af benhårdt arbejde. Det er et spørgsmål om at forberede alle detaljer. Fysisk, teknisk og mentalt. Og så holde hundrede procent fokus på, at vi skal det her - og så gør vi det.
- Og hvad de andre gør, det bekymrer vi os egentlig ikke så meget om, siger landstræner Lars Lindstrøm.
Danmark sejrede foran Norge, der var 1,21 minut langsommere end de danske guldvindere.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker