Dansk verdensmester tager bronze ved EM i kajak
Mads Pedersen har adskillige VM- og EM-medaljer af guld. Søndag tog han bronze ved EM. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen tog EM-bronze efter en tæt afgørelse på 5000 meter enerkajak.
EM i kajak i ungarske Szeged blev søndag lukket ned for dansk vedkommende med en bronzemedalje til Mads Brandt Pedersen.
På 5000 meter enerkajak tog den 27-årige dansker, der er forsvarende verdensmester på distancen, bronze efter en tæt afgørelse mellem de tre første.
Portugiseren Fernando Pimenta tog guld foran ungarske Adam Varga, men kun knap 0,7 sekunder skilte de tre medaljetagere, hvilket ikke er synderligt meget efter 5000 meters roning.
Tidligere søndag var også firerkajakken med Lasse Bro Madsen, Magnus Sibbersen, Morten Gravesen og Victor Gairy Aasmul på jagt efter metal, men de sluttede som nummer fem på 500 meter.
Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Matthiesen tog til gengæld guld på 500 meter toerkajak.
Emma Aastrand hentede lørdag desuden sølv på 500 meter enerkajak, og fredag sikrede Bolette Iversen bronze på 200 meter enerkajak.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde