Dansk VM-bagspiller skifter Frankrig ud med Ungarn
Kristina Jørgensen skifter til Györ. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kristina Jørgensen skal fra den kommende sæson og tre år frem tørne ud for ungarske Györ.
Den danske håndboldspiller Kristina Jørgensen skifter Frankrig ud med Ungarn fra den kommende sæson.
Bagspilleren, der inden længe skal spille VM på hjemmebane, har underskrevet en kontrakt i storklubben Györ, oplyser ungarerne på deres hjemmeside.
Kontrakten gælder fra den kommende sæson og tre år frem, og Kristina Jørgensen forlader dermed franske Metz efter to sæsoner i klubben.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Györ er et af de bedste hold i verden. Jeg behøvede ikke at tænke længe, for det at spille i Györ har længe været noget, jeg gerne ville, siger Kristina Jørgensen.
I Györ skal Kristina Jørgensen trænes af den tidligere Odense-træner Ulrik Kirkely.
Den 25-årige bagspiller slog igennem på den danske scene hos Viborg HK og skiftede i 2022 til franske Metz, hvor hun blev holdkammerat med landsholdskollega Louise Burgaard.
I sommer sluttede også Anne Mette Hansen sig til den voksende danskerkoloni i Metz, da hun kom til fra Kristina Jørgensens kommende klub.
Fra den kommende sæson er Anne Mette Hansen eneste tilbageværende islæt i Metz. Louise Burgaard forlader ligesom Kristina Jørgensen klubben. Den hårdtskydende højreback skal til Odense Håndbold.
I Györ er direktør Péter Endrődi yderst tilfreds med at have fået papir på Kristina Jørgensen.
- Hendes styrker ligger ikke bare i angrebet, men også i forsvaret, og det gør hende til en af de mest alsidige, farlige og brugbare spillere på håndboldscenen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker