Dansk VM-modstander er ramt af coronatilfælde
Magnus Saugstrup tackler en af de belgiske spillere i de to holds møde ved VM i herrehåndbold. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Coronatest efter det indledende gruppespil ved håndbold-VM har fundet to smittetilfælde.
Coronatest er også en del af herrernes igangværende håndbold-VM, og en testrunde blandt alle holdene efter indledende gruppespil har fundet to smittetilfælde.
Det oplyser Det Internationale Håndboldforbund (IHF) på sin hjemmeside onsdag.
Det er en spiller fra Egypten og en fra Belgien, som Danmark mødte i gruppespillet, der har afleveret positive test.
De to spillere er nu sendt i isolation på enkeltværelser, hvor en PCR-test skal be- eller afkræfte smitten.
1086 coronatest er blevet udført efter afslutningen på den indledende gruppefase, skriver IHF. Danmark havde ingen smittetilfælde.
Danmarks Mads Mensah Larsen blev testet positiv for corona kort før VM, men en PCR-test frikendte ham kort efter, så han kunne rejse med resten af holdet til Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned