Få uger forud for VM er der krisestemning hos den ene af Danmarks modstandere i indledende runde, Japan.
Mandag tabte holdet 0-2 i en træningskamp mod Sydkorea. Og efterfølgende tilbød træner Takeshi Okada at træde tilbage, hvilket nu får den japanske presse til at stille spørgsmålstegn ved hans mentale tilstand.
- Vi bekymrer os om hans mentale tilstand. Han opførte sig på en måde, som måske har fået hele hans hold til at føle, at han agerer uansvarligt, skriver Daily Sports i en kommentar.
Sports Nippon er ikke mindre kritisk.
- Okadas Japan er skubbet ud til kanten af et kollaps. Kan spillerne følge en træner, som forsøger at give op midt i den sidste finpudsning inden VM, lyder spørgsmålet fra Sports Nippon.
Okada sagde på pressemødet efter kampen mod Sydkorea, at han havde tilbudt fodboldforbundets præsident at stoppe. Men at han havde fået nej.
- Landstræneren fortalte mig, at jeg skulle fortsætte. Det er ikke fordi, at jeg har mistet troen, men jeg måtte spørge ham, fordi han måske også selv ville blive centrum i debatten efter nederlaget, sagde Okada.
Japan har som mål at nå semifinalerne ved VM. Holdet indleder slutrunden den 14. juni mod Cameroun. Japan møder Danmark i den sidste gruppekamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde