Den danske badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus er i gang med sit livs turnering, efter at han torsdag spillede sig videre til kvartfinalen ved VM i London.
Vittinghus, der kun er med ved VM på grund af en skade hos Jan Ø. Jørgensen, besejrede uden de store problemer Zi Liang Derek Wong fra Singapore med 21-16, 21-10.
Noget af en bedrift for danskeren, for Zi Liang Derek Wong havde onsdag sensationelt slået den tidligere VM- og OL-guldvinder Taufik Hidayat ud af turneringen. Men det imponerede åbenbart ikke Vittinghus synderligt, da han knuste sin modstander.
Der var også dansk succes i doublerækkerne. Både mixeddoublen med Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen og herredoublen med Jonas Rasmussen og Mads Conrad-Petersen er blandt de sidste otte ved VM.
Til gengæld er mixeddoublen med Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl færdig i turneringen.
Det danske par, som vandt VM-guld for to år siden, tabte til Hung Ling Chen og Wen Hsing Cheng fra Taiwan med 1-2 i sæt.
Første sæt vandt danskerne 21-15, men i de næste to yderst tætte sæt trak danskerne det korteste strå. Her blev det først 22-20 til modstanderne, som i sidste sæt ligeledes vandt med to point, 21-19.
Danskerne var ellers pænt foran i både andet og tredje sæt, men det syvendeseedede par fra Taiwan formåede altså både at indhente og overhale de to.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker